Skattekisten er et børnehus med vuggestue og børnehave under samme tag.
Leg og bevægelse hver dag
Skattekisten er DGI certificeret. Det betyder, vi alle er uddannet til, hver dag at have fokus på bevægelse, leg og kroppens muligheder for at lære og erfare; kropslig dannelse. Kroppens behov, signaler og følelser er også en vigtig del af den kroplige erfaringsdannelse for os i Skattekisten. Vi har hele vejen igennem fokus på fællesskabet i legen og kropsbevidstheden er en naturlig del af hele dagen i Skattekisten.
Tryg overgang til børnehave
Vuggestue og børnehave er sammen hver dag, så børnene lærer hinanden og alle husets voksne at kende.
God sammenhæng til skole og SFO
Skattekisten og 4kløverskolen, afdeling Frørup har et tæt samarbejde om overgangen mellem børnehave og skole og SFO. Pr. 1. januar 2023 bliver Skattekisten en del af Firkløverskolen som en samlet landsbyordning. Vi glæder os til at kunne tilbyde familier et samlet børneliv, hvor skole og dagtilbud hænger tæt sammen.
Vores pædagogiske profil
I Skattekisten er forældresamarbejdet, børns trivsel i fællesskabet og bevægelse hver dag tre fundamentale elementer i den pædagogiske hverdag.
Pladsanvisningen
Hvis du ønsker at skrive dit barn op til Skattekisten - så klik på billedet eller nedenfor :-)